Bellinge: - Tillad mig at citere min kone. Hun siger: Jo ældre mænd bliver, desto mere uundværlige tror de, de er. Haha. Det er sikkert rigtigt - men alting må jo have en ende. For pokker man. Jeg bliver 80 næste gang, jeg fylder rundt. Vi har brug for at få unge energifyldte folk ind i bestyrelsen. Derfor prikkede jeg Martin på skulderen.

Leif Henriksen kigger på den omtrent 35 år yngre Martin Greve Jensen. De sidder i kælderen under Vinspecialisten på Brogårdsvej og taler lidt om den tid, der er gået. Og den tid, der kommer.

Siden år 2000, da Fonden Bellinge Transformer blev oprettet, har Leif Henriksen kunnet tage plads i formandsstolen under bestyrelsesmøderne.

Men vedtægterne har bestemt, at han nu skal abdicere og gøre plads til nye kræfter. Aldersøksen kapper ved de 75.

Kultur overalt

I formandsrollen har han haft masser af afgørende fingre med i det spil, som efter forhåbentligt bedste beskub har beriget Bellinge i de seneste 18 somre og vintre.

Cirka én gang om året åbner fonden nemlig op for bunden på sparebøssen og hiver lidt penge ud.

Det er blevet til ganske mange kulturelle indslag i bydelen, der uanset hvor man næsten kigger hen, har kunstneriske præg i gadebilledet.

Hvis jeg ikke tager fejl, er der også flere skulpturer og kunstværker her end i andre af Odenses forstæder. Passer den iagttagelse?

- Ja. Det gør den. Vi har rigtigt meget hernede - fordi vi bevidst har prioriteret den. Jeg er da også blevet kaldt Bellinges mæcen, griner Leif Henriksen, som har overdraget stafetten til Martin Greve Jensen

En mand, der ved, hvordan man håndterer mere end blot et par jern i ilden.

Nej tak til advokater

Han var lige hjemme og vende den. Endnu en formandspost. Den samme stilling har han påtaget sig i handelsstandsforeningen, som er notorisk dygtige til at røre i Bellinges aktivitetsgryde.

Der ville være nok at se til med endnu en vinkel på skulderen.

Men...

- Jeg nåede frem til, at det i hvert fald ikke måtte nå derud, hvor det ikke var os selv - os fra Bellinge - der fik lov at forvalte pengene. Der skulle dæleme ikke sidde en advokat dybt inde i byen langt herfra og bestemme, hvad vi ville have behov for. Så kan vores hårdt tjente penge hurtigt blive formøblet. Der var vist ikke noget alternativ, siger Martin Greve Jensen smilende.

Og pengene. Ja, der er en længere teknisk forklaring på, hvorfra og hvordan de bliver genereret, men kort fortalt består de af al den overskydende kapital, der lå i kassen på det gamle el-forsyningsområde.

De penge er investeret i aktier og obligationer, som op til hver ansøgningsrunde har samlet et givent afkast. Størstedelen af den sum går til velgørende formål - og resten - cirka 10 procent - går tilbage i fonden.

Vil savne alt

Analyserer man nærmere på de puljer, der siden begyndelsen af 2000 er delt ud, kan man uden den store fin-granskning konkludere, at de ældre også er dem, der på den måde har bidraget mest.

For alle har betalt for den strøm, de har brugt.

Leif Henriksen smiler derfor også bredest ved tanken om at have hjulpet blandt andre denne gruppe.

- Jeg kommer til at savne alt ved arbejdet med fonden. Jeg ved, man skal passe på med, hvad man siger, men det har været mit værk. De ældre har jeg været gladest for at bidrage til. Det er jo deres penge, der har kunnet skabe alt det, vi har fået, fortæller han, overbevist om, at fondens ånd nok skal leve godt videre i Martin Greve Jensens varetægt.

- Jeg er glad for, at vi har fundet en god afløser.

Ja, hvis det er det?

- Det er jo lige det. Det er et par store sko at fylde ud, svarer den nye formand, men den gamle er kvik i mælet.

- Du er god til at træde ud i store sko. Det har jeg set. Jeg er sikker på, det bliver godt, siger Leif Henriksen anerkendende.

5. april fra 14 til 17 er der i Vinspecialisten, som Martin Greve Jensen bestyrer, en uformel reception, hvor man kan sige farvel og goddag til henholdsvis eks-formanden og formanden.